Lugt til kaffelatten.

Med bukserne nede, men stadig med bukserne på.
Med hatten i hånden, men stadig med hatten på skrå.

Ja, ham Peter Sommer forstår sq at lege med ordene.. Gid flere mennesker gad gøre det.
Der er efterhånden kommet så pokkers stor fokus på korrekthed og vedligeholdelse af det sprog, vi lærte da vi var børn.
Wake up and smell the frappuccino. Vi er ikke børn mere.

Jeg læste en artikel, hvor skribenten fremlagde det således: At forvente at sproget stagnerer, er det samme som at forvente at en mand ikke vokser op, udvikler sig, lærer og bliver gammel og dør. Sproget er nødt til at forny sig, hvis det skal leve op til vores behov for brugen af det.
Jeg kan sagtens tilslutte mig den holdning. Sproget har altid udviklet sig, og vil altid gøre det. Det engelske sprog, for eksempel, er næsten udelukkende bygget op af latin og germanske sprog. Middelalder-engelsk er næsten umuligt at forstå for en nulvende (Belive you me!).
Og der findes så frygteligt mange udtryk bare i Danmark, som ikke kan udtrykkes på anden måde end via brugen af engelske, fransk og italienske ord. Prøv f.eks. at gå ind på et spisehus (fremfor en restaurant) og bestil en bøfsteg (fremfor en roastbeef) med kartofler med riller (fremfor Hasselback kartofler) med sovs-med-smag-af-skotsk-spiritus (fremfor whisky-sauce), og holde masken imens. Ikke så plausibelt, vel?
Efter maden kan du jo passende spørge om du må sætte ild til en tobakspind og bestille en kop kaffe-med-skotsk-spiritus-og-flødeskum-og-puddersukker som du kan drikke til din brændte creme. Som standup ville sætningerne være ganske underholdende, men du kan fandme ikke forvente at blive taget alvorligt på D'Angleterre, som i øvrigt burde hedde England.

Og er vores tiltagende brug af fremmedord ikke et tegn på at vi er en lille smule sofistikerede alligevel?
Verden er unægteligt blevet meget mindre på meget kort tid, og det er sqda derfor naturligt at vi gnubber skuldre med hinandens lingvistik og lærer at forstå hinanden.
Der er sprog nok til alle. Hvis du vil tale frygteligt korrekt, skal du da endelig gøre det. Men lad nu være med at hive dig i hoserne, hvis (vi) andre vælger at lade det følge med tiden, og dermed bibeholde muligheden for at forstå hvad de følgende generationer kommer til at sige.

Mine egne kære bedsteforældre er frygteligt oprevet over sprog - generelt. "HVAD HELVEDE ER TEAMBUILDING? Det hedder AT BYGGE HOLD!" Ja ja, Morfar.. men det er sq ikke det samme.

He grabbed her by the WHAT!!?

Juhuuuu... One down, 235 million to go!

Så er første officielle uge som stud.mag. overstået, og det er gået over al forventning. Al udmattende og nervepirrende forventning. Det er fandme hårdt at blive klog. Men klog bliver man. Jeg ved mere om Geoffrey Chauser og The Canterbury tales i dag end jeg før har vidst om nogen forfatter. Nåja.. næsten da. Men det er i hvert fald dejligt på en ufatteligt øm og ubehagelig måde. Mine hjerneceller gør ondt og er gået i strejke, men jeg har stadigvæk omkring 100 sider at gennemterpe inden morgendagens første forelæsning, udover at jeg bør overveje det faktum at jeg, sammenlignet med om 3-4 år, ved sådan cirka absolut intet om ingenting der handler om noget som helst.
Det er grove løjer.

Hvorfor kan jeg så lide det?
Fordi det er fucking fedt at være sej til engelsk. Det er fucking fedt at kunne sætte krydser og boller og trekanter under hvad som helst, når bare man har en blyant. Det er fucking fedt at kunne prale med at man bliver undervist i Akademisk skriveteknik af en fyr der rent fatisk har skrevet en ph.d.-afhandling om engelsk tegnsætning. Åh jo.
And I like it a lot. Me thinks me liketh a loteth.

Nå. For at gøre en lang historie længere..
I morges deltog jeg i en forelæsning om hvordan man læser middelalderlyrik. Forelæsningen var uinspirerende og røvkedelig, og damen læste sådan set alt hvad hun havde at sige op fra en stak papirer. Så publikum småsov i fællesskab.
Bedst mens jeg halvt ligger/halvt sidder ind over den bordplade der sidder fast på stolen foran mig, og som egentlig skal fungere som skriveunderlag, men som også virker fortrinligt som hovedpude i mangel på bedre, afbrydes mine søvnige tanker af sætningen "And then he grabbed her by the cunt.". Jeg sværger. Ama'r halshug! Jeg fucking sværger.
Damen sagde det uden at blinke, fnise, smile eller bryde ud i ukontrollerede latterbrøl - modsat resten af de søvnige tillyttere i det store, tætbefolkede auditorium på Njallsgade, som dog ikke ligefrem brølede af grin. I stedet for holdt vi vejret på samme tid og kiggede forvirret og undrende på vore respektive sidemænd og -damer med "det sagde hun ikke? sagde hun det? var det virkeligt.. ? talefejl? nej? god nok? ej, hvor vildt!" skrevet med tuschpen i øjnene.
Well.. Det var dagens komiske indslag..

Måske skulle man have været der...

Should I stay or should I go?

duuh-duh-duh-duhhh.. Fed sang. Røvnederen at have på hjernen, dog.

Min dejlige, kærlige, søde, sjove, skøre, kloge, dumme, nuttede kæreste indtog mit domicil i tirsdags, og siden da har vi hygget marathon-wise. Det smerter mig næsten at sige det, men rundt regnet vil jeg estimere at vi har set 15 film på den uge. Arm i arm, naturligvis. Med slik og cola på bordet, naturligvis.
Onsdag var jeg på uni og på arbejde - dvs. var hjemmefra fra 7 morgen til 22 aften (lortejob).. Da jeg kom hjem, ventede Michael med kaffe, franskbrød og små, søde hjerteformede kager. Lyksalige lyksalighed.
Alt i alt lever vi som fod i handske i havet når vi er sammen, og savner hinanden som gale når vi ikke er. Så hvorfor er det nu lige at vi IKKE bor sammen?
Meget snart skal det ske.. meget.
Et lille spøgelse fra min fortid prikker mig på skulderen i tide og utide og minder mig om at det er en meget dum idé at flytte sammen med en fyr bare fordi man har lyst. Det skal være så pokkers fornuftigt og tilrettelagt og planlagt og ARGH!
Hvad er der blevet af carpe diem?
Michael er indstillet på at flytte herover. Jeg har en lejlighed som er fin til at starte med (dog er den en anelse hjemsøgt, men med lidt maling og en tur på loppemarked, burde det kunne omgås). Min økonomi vil have det dejligt med en hjælpende hånd til husleje, internet og el - der vil muligvis endda være råd til en bil (HU-fucking-RRA!).
Så hvorfor i hele hule runde røde helvede gør jeg det ikke?

Hjælp!