Juhuuuu... One down, 235 million to go!
Så er første officielle uge som stud.mag. overstået, og det er gået over al forventning. Al udmattende og nervepirrende forventning. Det er fandme hårdt at blive klog. Men klog bliver man. Jeg ved mere om Geoffrey Chauser og The Canterbury tales i dag end jeg før har vidst om nogen forfatter. Nåja.. næsten da. Men det er i hvert fald dejligt på en ufatteligt øm og ubehagelig måde. Mine hjerneceller gør ondt og er gået i strejke, men jeg har stadigvæk omkring 100 sider at gennemterpe inden morgendagens første forelæsning, udover at jeg bør overveje det faktum at jeg, sammenlignet med om 3-4 år, ved sådan cirka absolut intet om ingenting der handler om noget som helst.
Det er grove løjer.
Hvorfor kan jeg så lide det?
Fordi det er fucking fedt at være sej til engelsk. Det er fucking fedt at kunne sætte krydser og boller og trekanter under hvad som helst, når bare man har en blyant. Det er fucking fedt at kunne prale med at man bliver undervist i Akademisk skriveteknik af en fyr der rent fatisk har skrevet en ph.d.-afhandling om engelsk tegnsætning. Åh jo.
And I like it a lot. Me thinks me liketh a loteth.
Nå. For at gøre en lang historie længere..
I morges deltog jeg i en forelæsning om hvordan man læser middelalderlyrik. Forelæsningen var uinspirerende og røvkedelig, og damen læste sådan set alt hvad hun havde at sige op fra en stak papirer. Så publikum småsov i fællesskab.
Bedst mens jeg halvt ligger/halvt sidder ind over den bordplade der sidder fast på stolen foran mig, og som egentlig skal fungere som skriveunderlag, men som også virker fortrinligt som hovedpude i mangel på bedre, afbrydes mine søvnige tanker af sætningen "And then he grabbed her by the cunt.". Jeg sværger. Ama'r halshug! Jeg fucking sværger.
Damen sagde det uden at blinke, fnise, smile eller bryde ud i ukontrollerede latterbrøl - modsat resten af de søvnige tillyttere i det store, tætbefolkede auditorium på Njallsgade, som dog ikke ligefrem brølede af grin. I stedet for holdt vi vejret på samme tid og kiggede forvirret og undrende på vore respektive sidemænd og -damer med "det sagde hun ikke? sagde hun det? var det virkeligt.. ? talefejl? nej? god nok? ej, hvor vildt!" skrevet med tuschpen i øjnene.
Well.. Det var dagens komiske indslag..
Måske skulle man have været der...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
som regel er det et godt tegn at man synes de ikke læser andet end teksten - så har man da læst den. Nu mangler du bare at oparbejde så meget akademisk arrogance at du ikke rigtigt mener at nogen på stedet kan bibringe dig mere.. vi ses på næste niveau, padawan!
Post a Comment