Egentligt er det utænkeligt at flere end meget få mennesker kommer til at læse og vise interesse for denne blog, men den skal vel også snarere betragtes som en slags dagbog. Altså.. Jeg er hermed Anne Frank.
Vi skriver/skrev begge for vores egen skyld, og har ingen ambitioner om at noget skal publiceres endsige læses af andre.
Derfor forbeholder jeg mig retten til at ævle som ingen før har ævlet. Glæd dig, kære læser. Glæd dig.
Aniwæjs.. Jeg navngiver denne periode af mit liv "Soon to be"-fasen. Jeg er på nippet til.. ja, alting faktisk.
Om få uger nulstiller jeg min status som evighedsstuderende, og begynder på engelsk-studiet, som jeg rent faktisk har seriøse ambitioner om at færdiggøre med en vis entusiasme.
En skønne dag bliver jeg Cand.mag. og vil kunne undervise og alt muligt smart.
Hvis alt går godt i mit forhold til min kæreste, flytter jeg til Aalborg inden længe. Ja, jeg bliver jyde og det sker frivilligt. Så sød er han sq.
Lige om lidt går jeg i seng og sover, og når jeg vågner tager jeg på arbejde og er på nippet til at bide mig selv i håndryggen af latter eller frustration eller, hvis jeg er heldig, en kombination af begge dele. (Måske er det værd at nævne at jeg arbejder i call-centret hos et stort inkasso-firma, hvor jeg har som opgave at ringe til debitorer og true dem til de græder.. stort set.)
Ellen Degeneres, som er en supercool lebbestandup'er, skuespiller og talkshowvært, har i et af sine større shows opfordret verden til at skynde sig at udskyde alting og dyrke sine overspringshandlinger. Altså "Procrastinate NOW, don't put it off!". Fabelagtig teori, mener jeg.
Der er naturligvis et altoverskyggende dilemma (men det er der jo altid).. Det bliver os konstant pålagt at leve i nuet. Men nuet er jo aldrig lige her og nu. Det er altid væk.. vi har altid noget andet på hjernen, end det vi laver lige nu. I skrivende stund tænker jeg for eksempel på hvad jeg skal skrive næste gang jeg skriver her, og om jeg skal skifte sengetøj på min seng inden jeg går i den.. Måske skal jeg drikke en kop the først? Jeg har ondt i halsen efter at have sovet i et koldt tog, og ondt i nakken pga den bog, jeg brugte som hovedpude. Frygteligt.
Det er sq svært at være menneske, hvis man tænker over det.
Det skal måske være sig værd at nævne, at hvis du som læser forventer at finde en rød tråd i mit tankespind, vil du blive utrøsteligt skuffet. Jeg tænker i ævl og skriver derefter.
Det var vist det, man kaldte et essay i gymnasiet?
Det må vi undersøge en anden dag.
Godnat.
Tuesday, August 22, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment