Jeg vil være den første til at indrømme det.
Jeg er faldet i. Det var ikke meningen at det skulle ske. Princippet var SÅ fastlagt. Jeg skulle aldrig flyde med strømmen, og ville aldrig være en død fisk. Måske trængte jeg bare til at dykke opad og trække vejret lidt?
Sket er hvorom alting er sket. Jeg er røget på blog-bølgen.
Men bare rolig.. Jeg er ikke ude på at narre nogen. Jeg er nøjagtigt lige så kedelig som resten af denne supernarcissistiske verden, som mener at deres privatliv er interessant nok til at der burde skrives en bog derom. Dette er ikke tilfældet med mig. Jeg er røvkedelig.
Forskellen på DEM og MIG - for der må jo være en forskel, ikke? - er at jeg kan finde ud af at formulere mig på skrift, og har ambitioner om, med tiden, eventuelt at leve af det.
Og, så skal jeg også, lære at sætte komma ordenligt så sætningerne bliver, lettere at læse.
Det var min disposition.
Mere følger.. sikkert lige om lidt.
Knus med K fra
Louise.
Tuesday, August 22, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Velkommen til den kollektive blogmani, din lille vendekåbe og efteraber!
:=)
Det tog ikke længe... hehehe...
gvood site
Post a Comment